Borgerkrigen i Syrien er ikke blot en reaktion p\u00e5 lokale uoverensstemmelser, men ogs\u00e5 en\u00a0konflikt skabt p\u00e5 forskellige stormagtsinteresser, specifikt Rusland og USA. Amerikanerne\u00a0er p\u00e5 opr\u00f8rernes side fordi Assads regime er russisk st\u00f8ttet, og ikke for at st\u00f8tte demokratiske\u00a0tiltag. Russerne st\u00f8tter Assad fordi de har milit\u00e6rstrategiske interesser (en meget stor\u00a0fl\u00e5debase i det nordlige Syrien). Det ville alt andet lige ogs\u00e5 v\u00e6re et h\u00e5rdt slag for Rusland, hvis\u00a0Syrien vendte blikket mod USA og Vesten. Russerne har b\u00e5de geopolitiske og \u00f8konomiske\u00a0interesser i at holde Assad ved magten. Geopolitisk er Syrien det eneste virkelig holdepunkt for\u00a0Rusland i Mellem\u00f8sten. En pointe, som chefen for den russiske t\u00e6nketank CAST,\u00a0forsvarsanalytiker Ruslan Pukhov uddyber over for BBC: \u201cSyrien er det eneste land i\u00a0Mellem\u00f8sten, der f\u00f8lger vores r\u00e5d. Det er det eneste land, hvor vi kan ud\u00f8ve h\u00e5ndgribelig\u00a0indflydelse. Tabet af Syrien vil betyde, at vi mister vores indflydelse i regionen. Syrien har en\u00a0form for symbolsk v\u00e6rdi som tegn p\u00e5 Ruslands status som en stormagt.\u201d Historisk str\u00e6kker det\u00a0t\u00e6tte bilaterale forhold mellem Rusland-Syrien sig tilbage til 1971. Dengang var den syriske\u00a0havneby Tartus forsyningsbase for den russiske fl\u00e5des operationer i Middelhavet. Russerne\u00a0eksporterer stadig v\u00e5ben til Syrien for et bel\u00f8b i omegnen af milliard kroner om \u00e5ret. Dertil\u00a0kommer flere direkte russiske investeringer i Syriens infrastruktur og turisme- og energisektor.\u00a0Investeringer, som kommer i t, hvis Assad forsvinder. Det er alts\u00e5 hverken politisk enighed\u00a0eller fork\u00e6rlighed, der motiverer den russiske st\u00f8tte til Assad. Rusland beskytter ganske enkelt\u00a0sine egne interesse.<\/p>\n
En tredje spiller er Iran, der st\u00f8tter Hizbollah i nabolandet Libanon og er et meget magtfuld\u00a0spiller i landets politiske spil- samtidigt en modspiller til Irans fjende Israel. Iran beh\u00f8ver Assad\u00a0ved magten, for at v\u00e5ben og andre forsyninger kan f\u00f8res I transit gennem landet. Syrien har\u00a0traditionelt v\u00e6ret Irans n\u00e6rmeste allierede i omr\u00e5det. Det samme var pal\u00e6stinensiske Hamas\u00a0i lang tid, indtil borgerkrigen i 2012 fik organisationen til at tage afstand til regeringen og i stedet\u00a0st\u00f8tte de sunni-dominerede opr\u00f8rere. Assadstyret er Alawitter, der er en shiamuslimsk sekt.\u00a0De udg\u00f8r kun 12 procent af den samlede befolkning (sunnimuslimerne udg\u00f8r 74 procent mens\u00a0der er en kristen minoritet p\u00e5 10 procent). B\u00e5de Iran og Hizbollah menes at have v\u00e6ret direkte\u00a0involveret i krigen med b\u00e5de milit\u00e6r og i Irans tilf\u00e6lde ogs\u00e5 \u00f8konomisk st\u00f8tte til regimet,\u00a0ligesom det syriske styre nyder st\u00f8tte fra Rusland, der sender v\u00e5ben, og Kina, der ligesom\u00a0Rusland har blokeret for resolutioner mod styret i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d for at modvirke vestlig\u00a0dominans i regionen og beskytte en traditionel allieret. Opr\u00f8rsgrupperne er en blandet gruppe.\u00a0Nogle opr\u00f8rere, der \u00f8nsker en eller anden form for frit\u00a0demokrati, er samlet i Syriens nationale\u00a0koalition, som anerkendes af en r\u00e6kke vestlige og arabiske lande som den “legitime\u00a0repr\u00e6sentant” for Syrien. Opr\u00f8rsstyrkerne er organiserede i\u00a0Den Frie Syriske H\u00e6r, der best\u00e5r af\u00a0et stort antal deserterede\u00a0syriske soldater\u00a0og officerer. Andre er islamiske grupper, nogle med\u00a0t\u00e6t tilknytning til\u00a0al-Qaeda, der ogs\u00e5 k\u00e6mper mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe, Jabhat al-Nusra\/al-Nusra Fronten, st\u00e5r p\u00e5 b\u00e5de FN’s og EU’s liste over terrororganisationer. En\u00a0anden islamisk gruppering er\u00a0Syriens Islamiske Front, som er en\u00a0paraplyorganisation\u00a0for 12\u00a0forskellige\u00a0salafist-grupperinger. Forholdet mellem de forskellige opr\u00f8rsgrupper er ansp\u00e6ndt.<\/p>\n
Der har v\u00e6ret rapporter om kampe mellem opr\u00f8rsgrupper indbyrdes. I juli 2013 henrettede\u00a0islamistiske opr\u00f8rere en leder af Den Frie Syriske H\u00e6r. If\u00f8lge en rapport fra september 2013 er\u00a0n\u00e6sten halvdelen af opr\u00f8rene tilknyttet yderligg\u00e5ende islamiske grupper, hvilket efterlader et\u00a0f\u00e5tal i verdslige eller rent nationalistiske grupper. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen findes der op mod 1.000\u00a0forskellige opr\u00f8rsgrupper, som har det f\u00e6lles m\u00e5l at v\u00e6lte regimet. Men mens de moderate\u00a0grupperinger \u00f8nsker et mere \u00e5bent og frit Syrien, k\u00e6mper islamist-grupperne for en islamisk\u00a0stat. Set i dette lys er vestens h\u00e5b om en demokratisk funderet sekul\u00e6r stat noget naivt. Det\u00a0mest sandsynlige udfald hvis Assad falder vil h\u00f8jst formentlig v\u00e6re en islamisk funderet stat- ikke\u00a0som Islamisk stat, der nok er for rabiate til at f\u00e5 st\u00f8tte fra nogen som helst, men n\u00e6rmere en\u00a0l\u00f8st funderet stat som f.eks Sudan og Yemen. Syrien vil st\u00e5 tilbage uden den veluddannede del af\u00a0befolkningen (de fleste er allerede flygtet og hvis Assad bliver v\u00e6ltet flygter de sidste\u00a0formentlig). Assad er en forf\u00e6rdelig tyran, men i \u00f8jeblikket er sandheden nok, at s\u00e5 l\u00e6nge at\u00a0Islamisk stat ikke er bek\u00e6mpet helt og aldeles, er hans regime n\u00f8dvendigt- hvor ubehagelig\u00a0sandheden end m\u00e5 v\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Borgerkrigen i Syrien er ikke blot en reaktion p\u00e5 lokale uoverensstemmelser, men ogs\u00e5 en\u00a0konflikt skabt p\u00e5 forskellige stormagtsinteresser, specifikt Rusland og USA. Amerikanerne\u00a0er p\u00e5 opr\u00f8rernes side fordi Assads regime er russisk st\u00f8ttet, og ikke for…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,19,14,11,10],"tags":[3,5,4,9,8,7,2,6],"class_list":["post-3","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-flygtninge","category-global","category-krise","category-oekonomi","category-politik","tag-interesser","tag-konflikt","tag-krig","tag-magt","tag-oekonomi","tag-politik","tag-stormagter","tag-syrien"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3\/revisions\/7"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.goul.eu\/da\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}