Det globale arbejdsmarked er rykket nærmere

Lastbil

I øjeblikket er der arbejdsmarkedskaos i Storbritannien med varemangel som følge. Dette var forudsigeligt for de fleste, men en overraskelse for store dele af det britiske folk, og specielt den siddende regering og de mange brexiteers. Men er det kun på den anden side af kanalen de får udfordringer med det globale arbejdsmarked?

Jeg var i København for nyligt, efter mange års fravær, og her oplevede jeg hvor international byen er blevet. Jeg skulle bruge engelsk til at bestille en fadøl, købe bukser og bestille en sandwich. Dette er for mig et tegn på, hvor meget gang der er i det danske arbejdsmarked, og tænkte tanken at hvis vi ikke var et internationalt orienteret og veluddannet samfund, ville dette føre til polarisering og utilfredshed, samt et overophedet arbejdsmarked. Så går mine tanker til den anden side af Nordsøen, hvor de har fået store begrænsninger på tilførsel af europæisk arbejdskraft, med deraf følgende konsekvenser. Man ser nu hvorfor den frie bevægelse af arbejdskraften er en god ide, specielt i buldrende højkonjunktur, men nok skaber nogle brohoveder for væksten. I Storbritannien er vilkårene lidt anderledes, da der i her har hersket en udbredt opfattelse at alle landets problemer kom udefra, og EU nærmest er et skældsord blandt store dele af befolkningen, og hvis det ikke var EU man udskammede, så var det østeuropæisk arbejdskraft man bandede over tog arbejdet fra briterne. De fik deres Brexit og ser nu konsekvenserne. Manglende distribution af varer skaber tomme hylder i butikkerne, tomme tankstationer med lange køer af benzinhungrende bilister. Alt dette fordi der er rejst titusindvis af europæiske chauffører hjem, som følge af bureaukratisering af vilkårene for udenlandsk arbejdskraft, og som følge af skærpelse af reglerne for indrejse efter brexit. Nu har den britiske regering så som en nødløsning sat militæret ind til at løse de mest akutte problemer (brændstofkrisen), ydermere har de modvilligt åbnet muligheden for udstedelse af 5000 visa for 3 måneder. Dette lader ikke til at vække større efterspørgsel blandt de europæiske chauffører, der ikke ytrer større lyst til hjælpe briterne med problemer de selv har skabt. Heller ikke blandt de Europæiske ledere møder den britiske krise medfølelse. De siger næsten samstemmende at briterne selv må løse de problemer de selv har skabt. 

Den britiske økonomi er også hårdt ramt på eksporten. De nyeste tal viser et fald på 68 % af eksporten til EU. Ifølge den britiske regering skyldes dette fald hovedsagelig coronaepidemien, men ifølge det britiske transportørforbund (RHA) er det i højere grad de nye toldkontroller og det øgede papirarbejde der skaber eksportfaldet. Alt i alt er der ved at tegne et billede af et tumultarisk post brexit Storbritannien. Et brexit skabt af en britisk selvforståelse stammende fra imperiets dage, et neonarcissistisk folk med overdreven tro egne evner, et paranoidt forhold til en verden der bliver mere og mere global, og generelt en manglende forståelse af hvad det  europæiske projekt.

Det danske arbejdsmarked er heller ikke perfekt indrettet, til at i fremtiden imødegå et mere og mere globalt arbejdsmarked. En fremtidssikring vil kræve store justeringer, således at det bliver nemmere ikke kun at hyre arbejdskraften, men også i høj grad integrere denne i vort samfund. Bare det at få andre nationaliteter til at forstå finesserne i vores velfærdsmodel kan være en udfordring.

Vort samfund er mere komplekst end andre europæiske samfund, og specielt vort arbejdsmarked kunne indrettes mere simpelt. Dette vil i fremtiden være udfordringen for arbejdsmarkedets parter, så vi kan beholde vores højt besungne arbejdsmarkedsmodel, samtidig med at vi har simplificeret denne til at være kompatibel med et globalt arbejdsmarked. Kun således undgår vi i fremtiden at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Be the first to comment on "Det globale arbejdsmarked er rykket nærmere"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*