USA har netop åbnet et konsulat i Nuuk og nu barsler de med investeringer på op til 82 millioner kroner. Dette skal selvfølgelig ses som et udslag af at USA, Kina og Rusland har stort fokus på arktis og de potientielle muligheder der i fremtiden opstår mht. infrastruktur og råstoffer.

USAs indirekte attentat på rigsfællesskabet, ved langsomt at hælde investeringer i Grønland, er en honningfælde der kan vise sig farlig for Grønland. Personligt nærer jeg stor kærlighed til den store ø i nord, hvor jeg har tilbragt en del af mit liv. Jeg nærer stor sympati for folket
deroppe, men ikke ubetinget til politikerne og det alt for store embedssystem. Det har siden hjemmestyrets indførsel politikerne og det alt for store embedssystem. Det har siden hjemmestyrets indførsel i 1979 været præget af nepotisme og styreformen har svinget mellem
kleptokrati til kakistokrati (de mindst egnede leder).

Jeg forstår hvis grønlænderne har en sund skepsis overfor Danmark- historisk har vi absolut ikke opført os ordentligt – men Danmark og
Grønland er i dag tæt forbundne, både økonomisk og socialt (tænk hvor mange familiære bånd der er mellem landene). Jeg forstår ønsket om selvstændighed i Grønland, og ser da også på sigt en mulighed for dette, men det er et dårligt bytte at skifte Danmark ud med USA. USA´s historie
i Grønland er nu heller ikke så køn. Amerikanerne kunne starte med at sende en stor check for oprydning af deres nedlagte baser og forældede koldkrigsmonumenter (DYE stationerne).

USA har ingen filantropiske intentioner med deres tilnærmelse, de ønsker et tæt forhold til Grønland, så de har fordel i kampen om arktis og i deres puslespil er Danmarks rolle som spiller i Arktis på vegne af Grønland, en ubehagelig splint i øjet på den amerikanske selvforståelse som
den absolutte magt i nord. Jeg håber ikke at de grønlandske politikere lader sig lokke i honningfælden, men jeg frygter det lidt.